CHRONOBIOLOGY

B-samfundet bygger på forskningstraditionen Chronobiology. Den førende forsker i Chronobiology er professor Till Roennberg fra Ludwig-Maximilians-Universität München. Han har kortlagt mere end 125.000 menneskers døgnrytmer, og han har skrevet med bogen ”Internal time” på Harvard University Press (2012). Du kan teste din døgnrytme på thewep.org.

DØGNRYTMEN ER GENETISK BETINGET

Mennesker har forskellige døgnrytmer. En døgnrytme betyder, hvornår mennesket foretrækker at være vågent, og hvornår det foretrækker at sove. Vores døgnrytme er genetisk betinget og ændrer sig igennem livet. Forskning har vist, at vores døgnrytme styres af de såkaldte klokkegener. I 2003 fandt den engelske forsker doktor Simon N. Archer ud af, at B-mennesker er udstyret med den korte version af det såkaldte Per3-gen. Genet findes i to længder, og den korte version er langt hyppigere hos B-mennesker end hos A-mennesker.
Det er Per3-genet, som styrer, hvornår på døgnet kroppen er programmeret til at være vågen.
Stort set alle teenagere forskyder døgnet og foretrækker at gå senere i seng og stå senere op, og når vi bliver seniorer vågner vi tidligere og tidligere – ofte i mod vores egen vilje.

KRONOTYPER – ER DU A-MENNESKE ELLER B-MENNESKE

Fordelingen af døgnrytmer (kronotyper) spænder fra ekstremt A-menneske (tidlig kronotype) til ekstremt B-menneske (sen kronotype), ligesom menneskers højde varierer mellem lav og høj. Et A-menneske er ofte vågent fra kl. 6-22 og har mest energi om morgenen og om formiddagen. B-mennesker har derimod mest energi om eftermiddagen og aftenen og
kan eksempelvis være vågne fra kl. 9-01.

15-25 procent af befolkningen er B-mennesker. 10-15 procent er A-mennesker. Resten af befolkningen er let A, let B eller midt imellem.

Hvis et B-menneske og et A-menneske går i seng på samme tid og står op på samme tid, vil morgenen opleves forskelligt, da
A-menneskenes kropstemperatur er højere end B-menneskenes på dette tidspunkt. B-mennesket har således god grund til at føle sig uoplagt, da det biologisk set stadig er nat for B-mennesket.

Forskning af professor Maria Lennernäs fra Uppsala universitet viser, at A-mennesker er regelrette og principfaste og trives bedst med faste mønstre, hvorimod B-mennesker er fleksible og nysgerrige og har det bedst med frihed.

TÆNK A OG B OG ØG PRODUKTIVITETEN

På Zürichs universitet har en forskergruppe med Steven Brown i spidsen forsket i at kunne kortlægge menneskets individuelle biologiske rytme. Vores biologiske ur, der styres af 10.000
nerveceller i hjernen, aktiverer et særligt gen i hudecellerne i dagtimerne, og det lykkedes de schweiziske forskere, at udvikle et meget præcist mål for hver enkelt forsøgspersons
aktivitetsmønster.
Undersøgelsen viste, at der var stor forskel på aktivitetsmønstret hos henholdvis A-mennesker (morgenmennesker) og B-mennesker (eftermiddag- og aftenmennesker).
Hos cirka halvdelen af deltagerne var den naturlige rytme i større og mindre grad ude af trit med hinanden, og de samme deltagere rapporterede oftere søvnproblemer eller koncentrationsbesvær. Undersøgelsen dokumenterer, at mange mennesker vil arbejde bedre og mere produktivt, hvis de kunne arbejde på andre tidspunkter end det traditionelle 9-17.

TEENAGERE ER B-MENNESKER

Teenagere er ikke dovne. Grunden til at mange børns døgnrytme ændres i puberteten, er blandt andet, at hjernen og kroppen gennemgår en kolossal udvikling i denne periode.
Ændringerne skaber øget morgentræthed samt mere energi om aftenen. Det unge menneske kan ikke falde i søvn uanset søvnmangel, hvilket desværre har negative konsekvenser for
kroppens udvikling. For lidt søvn kan desuden medføre en kædereaktion af forhindringer i hverdagen: de unge er ikke bare uoplagte eller fraværende i skolens første timer, de får også koncentrationsvanskeligheder, indlæringsproblemer og humørsvingninger.
Teenagere har brug for 8-10 timers søvn hver dag, og et norsk studie har vist, at hver 12. gymnasieelev lider af søvnmangel. Det har store helbredsmæssige konsekvenser. Et studie
fra University of Kentucky i Lexington viser, at ved at flytte mødetiden i skolen en time, stiger andelen af eleverne, der får mindst 8 timers søvn per nat, fra 37,5 til 50 procent. Herudover stiger elevernes motivation, opmærksomhed og performance, og de får bedre spisevaner.

ELEVER SCORER HØJERE KARAKTERER OM EFTERMIDDAGEN

Et tysk studie foretaget af Christoph Randler fra University of Heidelberg har sammenlignet elevernes døgnrytme med deres eksamenskarakterer. Resultatet er nedslående. B-mennesker
får dårligere eksamensresultater, idet eksaminerne ofte er placeret om formiddagen. Alt for mange unge mennesker får således dårligere karakterer end de potentielt set kunne opnå,
alene fordi de i puberteten ændrer sig fra at være A- til B-mennesker. Studier har påvist, at et flertal af elever scorer højere karakterer i de prøver, der ligger om eftermiddagen end i prøver om morgenen.

START SKOLEN SENERE OG FÅ BEDRE PERFORMANCE

Et norsk studie foretaget af Bjørn Bjorvatn viser, at ved at starte skolen kl. 9:30 om mandagen fik eleverne en times mere søvn søndag nat, hvilket resulterede i bedre performance og
reaktionstid.
Et tyrkisk studie foretaget af Senol Besoluk viser, at undervisningstidspunkt og eksamenstidspunkt har stor indflydelse på elevernes præstationer. Der er et uudnyttet
indlæringspotentiale i at teenagere kan få dækket deres søvnbehov i overensstemmelse med deres naturlige døgnrytme.
Et studie af omkring 2.000 skoleelever i de svenske byer Luleå, Gävle og Jönköping viser, at 13% af eleverne i 7. klasse var udprægede A-mennesker, mens 34% var udprægede
B-mennesker. I 9. klasse var halvdelen af eleverne B-mennesker.
I Danmark har Vorbasse skole indført flekstid for 7-9. klasse. Eleverne kan frit vælge imellem at have gruppearbejde fra kl.
8-10 eller 14-16. Eleverne kan således modtage undervisning,
der er tilpasset deres døgnrytme. Efter indførelsen af differentierede indlæringstidspunkter har Vorbasse opnået målbare resultater. Karaktergennemsnittet på skolen er steget fra 6,1 til 6,7, og eleverne er mere vågne og motiverede, når de modtager undervisning. På Egå Ungdomshøjskole har forstander Ulla Fisker flyttet mødetiden fra kl. 8:30 til kl. 10. Det har resulteret i mere friske og indlæringsparate elever.
Der er ikke meget forskning af børns døgnrytmer.
I døgnrytmeforskningen beskrives børn som A-mennesker, men der er flere og flere eksempler på børn, som er B-mennesker. Der er således behov for mere forskning i børns døgnrytmer, og på hvilke tidspunkter børn i alderen 5-10 år er indlæringsparate.

8-16 SAMFUNDET GIVER B-MENNESKER HELBREDSPROBLEMER

Desværre er samfundet stadig kun indrettet efter A-mennesker og 8-16-rytmen. Det gælder både børnehaver, skoler og arbejdspladser.
8-16 samfundet giver B-mennesker helbredsproblemer. Der er en tæt relation mellem døgnrytme og velbefindende. B-mennesker indtager generelt flere opkvikkende stimulanser såsom kaffe, nikotin og sukker for at tilpasse sig 8-16-samfundet. Andre uheldige konsekvenser kan være brug af sovemedicin, alkohol samt en følelse af ikke at passe ind, hvilket kan medføre stress og stressrelaterede sygdomme. Eksempelvis har 31-40 årige
B-mennesker en øget risiko for at udvikle en depression.